De fleste kigger på en børs' overordnede handelsgebyr, noget i stil med 0,1 %, og går ud fra, at det er det, de betaler. Det er det sjældent. Den reelle pris for at købe krypto er som regel fordelt på fire eller fem steder: spreadet, handelsgebyret, indbetalingsmetoden, valutaomregningen og hævningsgebyret. Nogle af dem kan ses på en gebyrside. Andre er bagt ind i den pris, du ser, og dukker aldrig op som et "gebyr".
Her kan du se, hvor pengene går hen, og hvad du kan gøre ved hver del.
Først: Vid, hvad du betaler
| Omkostning | Hvor den gemmer sig | Typisk størrelse |
|---|---|---|
| Spread | Forskellen mellem købs- og salgsprisen, især på skærmene "køb med det samme" eller "konvertér" | Kan være 0,5 % til 2 % på simple købsskærme |
| Handelsgebyr | Opkræves på hver ordre på handelsskærmen, opdelt i maker- og taker-gebyrer | Som regel en brøkdel af en procent |
| Indbetalingsgebyr | Kortbetalinger og visse øjeblikkelige betalingsmetoder | Indbetalinger med kort koster ofte et par procent; bankoverførsler er ofte gratis |
| Valutaomregning | Når du betaler i en anden valuta end din kontos | Din banks eller børsens valutatillæg |
| Hævningsgebyr | Når du sender krypto ud fra børsen | Fast beløb pr. coin og netværk |
Tallene i sidste kolonne er grove intervaller, der skal give dig en fornemmelse af størrelsesordenen, ikke satserne hos en bestemt børs. Tjek altid din børs' egen gebyrside, for satserne varierer meget mellem platformene og ændrer sig over tid.
1. Stop med at bruge knappen "køb krypto"
Det er den største enkeltstående besparelse for de fleste. Kryptobørser har som regel to måder at købe på: en simpel skærm ("Køb", "Konvertér", "Køb med det samme") og en handelsskærm ("Spot", "Handel"). Den simple skærm har ofte intet synligt gebyr, men den pris, du får, indeholder et spread, der let kan være flere gange højere end handelsgebyret.
På handelsskærmen ser du ordrebogen og betaler det offentliggjorte handelsgebyr. Det ser mere kompliceret ud første gang, men en simpel ordre kræver omtrent lige så mange tryk. Hvis du køber for mere end nogle få titals euro ad gangen, er det værd at lære.
2. Brug limitordrer, ikke markedsordrer
På handelsskærmen opkræver de fleste kryptobørser to forskellige satser:
- Taker-gebyr: Du tager en eksisterende ordre fra ordrebogen, for eksempel med en markedsordre, der udføres med det samme.
- Maker-gebyr: Du lægger en limitordre, der venter i ordrebogen, indtil en anden handler mod den.
Maker-gebyrer er næsten altid lavere, nogle gange meget lavere. Hvis du ikke har travlt, så læg en limitordre lidt under den aktuelle kurs, når du køber (eller lidt over, når du sælger), og lad den blive udført. Du undgår også slippage, altså den ekstra omkostning, når en stor markedsordre æder sig gennem flere prisniveauer.
3. Tilmeld dig med en henvisningskode, der sænker dine gebyrer
En god henvisningskode er en af de få rabatter, der gælder for hver eneste handel, du foretager, ikke kun den første. Der findes to almindelige varianter:
- Gebyrrabat: Gebyret reduceres i det øjeblik, du handler.
- Gebyrrefusion: Du betaler det normale gebyr, og en del af det kommer tilbage til dig senere, ofte dagligt eller ugentligt.
Fælden er, at en kode som regel kun kan bruges, når du opretter kontoen. Hvis du allerede har en konto, er den mulighed væk for den børs. Vi viser aktuelle koder, og hvad de giver brugere i EU, med betingelserne på vores sammenligningsside. For eksempel giver OKX-henvisningskoden 20 % af de handelsgebyrer, du betaler, tilbage.
4. Indbetal via bankoverførsel
Indbetalinger med kort er bekvemme og dyre. Mange kryptobørser opkræver en procentdel for indbetalinger med kort, og din kortudsteder kan lægge sit eget gebyr oveni, hvis betalingen regnes som en kontanthævning. En SEPA-bankoverførsel i euro er som regel gratis eller tæt på, og i de fleste EU-lande lander en SEPA-straksoverførsel på få sekunder.
Hvis din konto og din bank er i forskellige valutaer, så tjek, hvem der står for omregningen. Det er nogle gange billigere at veksle i din bank og sende euro end at lade børsen veksle, og nogle gange omvendt. En hurtig sammenligning med et lille beløb viser dig, hvad der er billigst.
5. Tjek, om du kvalificerer dig til et lavere gebyrniveau
De fleste kryptobørser sænker handelsgebyrerne, efterhånden som din handelsvolumen over 30 dage vokser, eller hvis du har en vis mængde aktiver hos dem. For lejlighedsvise brugere er det første niveau ofte uden for rækkevidde. Men hvis du handler regelmæssigt, så se på, hvor tæt du er på det næste niveau. Samler du din handel på én børs i stedet for at sprede den over tre, kan det være nok til at rykke et niveau ned.
6. Overvej at betale gebyrer med børsens egen token
Flere kryptobørser giver rabat, hvis du betaler handelsgebyrer med deres egen token. Det kan være en reel besparelse, men tænk det igennem: Du skal købe og beholde den token, og kursen kan svinge langt mere, end rabatten er værd. Det giver mening for aktive tradere, der alligevel ville have en lille beholdning. For en, der køber bitcoin én gang om måneden, gør det som regel ikke.
7. Hæv sjældnere, og vælg det rigtige netværk
Hævningsgebyrer er som regel et fast beløb pr. hævning, så det koster forholdsmæssigt langt mere at flytte 50 € ad gangen end at flytte 500 € én gang. Hvis du flytter din krypto til din egen wallet, og det bør mange, så saml hævningerne.
Tjek også, hvilket netværk du sender på. Den samme coin kan ofte hæves via flere netværk med vidt forskellige gebyrer. Sørg bare for, at den modtagende wallet understøtter det netværk, du vælger; at sende på det forkerte netværk er en af de mest almindelige måder, folk mister krypto på.
8. Handl ikke mere end nødvendigt
Det lyder indlysende, men det er her, aktive tradere taber mest. Hver runde, hvor du køber og derefter sælger, betaler gebyret to gange plus spreadet. Hvis du investerer på lang sigt, vil en simpel plan som at købe for et fast beløb hver måned på handelsskærmen med en limitordre koste en brøkdel af hyppig trading.
9. Læs gebyrsiden én gang om året
Kryptobørser ændrer gebyrer, tilføjer nye niveauer og kører kampagner på bestemte handelspar. Et kvarter med din børs' gebyroversigt én gang om året, eller når du flytter et større beløb, er som regel nok til at fange det, der har ændret sig.
Hvor meget sparer en gebyrrabat egentlig?
Det afhænger næsten udelukkende af, hvor meget du handler. Sådan regner du:
- Standardgebyr = handelsvolumen × gebyrsats ÷ 100
- Gebyr efter rabat = standardgebyr × (1 − rabat ÷ 100)
- Besparelse = standardgebyr − gebyr efter rabat
Et regneeksempel med opdigtede tal, ikke en bestemt børs' reelle satser: Du handler for 5.000 € i løbet af et år, gebyrsatsen er 0,10 %, og din henvisningskode giver 20 % rabat.
- Standardgebyr: 5.000 € × 0,10 ÷ 100 = 5,00 €
- Efter rabatten: 5,00 € × 0,8 = 4,00 €
- Besparelse: 1,00 €
For en lejlighedsvis køber er det ikke meget, og at undgå et spread på 1,5 % ved et øjeblikkeligt køb ville spare femten gange mere. For en, der handler for 50.000 € om året, sparer den samme rabat 10 €, og den lægges oven i alt det andet på denne liste. Prøv med dine egne tal:
Gebyrberegner
- Standardgebyr
- 5,00
- Gebyr efter rabat
- 4,00
- Besparelse
- 1,00
Beregner kun handelsgebyrer: standardgebyr = volumen × sats ÷ 100; gebyr efter rabat = standardgebyr × (1 − rabat ÷ 100). Spreads, funding, hævnings- og vekselomkostninger er ikke medregnet. Brug den gebyrsats, der vises på din egen konto.
Brug den gebyrsats, der vises på gebyrsiden på din egen konto. Beregneren dækker kun handelsgebyrer, ikke spreads, indbetalinger eller hævninger.
En realistisk prioritering
Hvis du kun gør tre ting:
- Køb på handelsskærmen i stedet for på skærmen til øjeblikkeligt køb.
- Indbetal via SEPA-overførsel, ikke med kort.
- Når du opretter en ny konto, så brug en henvisningskode, der giver gebyrrabat eller gebyrrefusion.
Alt andet på denne liste er finjustering.
Hvad er den billigste måde at købe krypto på i EU?
For de fleste: Indbetal euro via SEPA-bankoverførsel, og køb med en limitordre på børsens handelsskærm (spot) i stedet for på skærmen til øjeblikkeligt køb eller med kortbetaling.
Hvad er forskellen på maker- og taker-gebyrer?
En taker-ordre udføres med det samme mod eksisterende ordrer, ligesom en markedsordre. En maker-ordre, som regel en limitordre, venter i ordrebogen. Maker-gebyrer er typisk lavere.
Kan jeg tilføje en henvisningskode til en eksisterende konto?
Som regel ikke. På de fleste kryptobørser skal koden indtastes, når kontoen oprettes.
Er en gebyrrefusion det samme som en gebyrrabat?
Effekten på dine omkostninger er nogenlunde den samme. En rabat sænker gebyret, når du handler; en refusion giver en del af gebyret tilbage bagefter, ofte i et andet aktiv og efter en fast tidsplan.
Hvorfor er prisen på købsskærmen højere end på grafen?
Skærme til øjeblikkeligt køb indregner som regel et spread i prisen. Det er en omkostning, også når der står "ingen gebyrer" på skærmen.
Datoer og kontroller
- Offentliggjort
- Seneste væsentlige opdatering